10. februar 2021
ETA-Danmark har kunnet tildele de to producenter, Unidrain og Wedi, en TGA (Teknisk Godkendelse til Anvendelsen) for deres fælles, innovative systemløsning til vådrum. Unidrain leverer unikke afløb til brusenichen, og Wedi leverer stærke, lette og holdbare gulvsystemer til vådrum. Sammen har de udviklet en løsning, hvor de specielt tilpassede Wedi- og Unidrain-systemkomponenter sikrer kortere installationstid i vådrum, minimerer risiko for indbygningsfejl og har en garanti for vandtæthed.
TGA’en forholder sig til de krav og retningslinjer, der findes i Bygningsreglementet og SBi-Anvisning 252. Den dokumenterer dermed, at produkterne og systemet fra de to virksomheder lovligt må anvendes i Danmark.
Med en TGA i hånden kan de to virksomheder nemt dokumentere deres løsning overfor kunder. Samtidig betyder det også for projekterende, at det bliver nemt at vælge en sikker systemløsning.
Systemet er godkendt til anvendelse på gulvkonstruktioner i baderum, wc-rum med afløb og andre vådrum med afløb på gulvkonstruktioner med indhold af træ (organiske materialer) eller betonkonstruktioner (uorganiske materialer).
Der er i virkeligheden tale om to TGA’er, én til hvert firma, og de har numrene TGA.2019/003 (Wedi) samt TGA.2019/0031 (Unidrain) og kan ses på ETA-Danmark A/S hjemmeside.
Den første Tekniske Godkendelse til Anvendelsen til en løsning udarbejdet i samarbejde mellem to producenter, er netop offentliggjort.
Den 29.10.2020 blev en række nye EAD’er offentliggjort i The Official Journal of the European Union (OJEU) – herunder EAD’er for vådrumssystemer. Tidligere kendt som ETAG 022 med tilhørende annekser.
Den 7. november er det Europæisk Radondag, som er stiftet af ERA (European Radon Association). ETA-Danmark vil i den forbindelse sætte fokus på membraner til radonsikring.
Det er langt fra alle byggematerialer, der er egnet til genbrug eller genanvendelse. Derfor er der behov for fokus på dokumentation af fundamentale egenskaber som brandsikkerhed og holdbarhed, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling.