12. november 2025

Lavere klimaaftryk i byggeriet kræver mere end gode intentioner

Biobaserede byggematerialer er i princippet hverken nye eller revolutionerende; vi har i årtusinder bygget med f.eks. ler og træ. Det nye er dog, at der er udviklet helt nye byggematerialer af de gamle, kendte, biobaserede råvarer.  

Alligevel kan det være svært at komme ind på markedet med en ny biobaseret byggevare. En netop offentliggjort rapport (’Opskalering af biobaserede byggematerialer’ udgivet af Transition og Havnens Hænder med støtte fra Realdania) viser, at 84% af rådgiverne mener, at det skyldes mangel på dokumentation og certificering af biobaserede byggematerialer. Det vil ETA-Danmark gerne lave om på.  

I startupvirksomheden én jord omsætter de overskudsjord til cirkulære byggematerialer. Man tilbyder bl.a. et alternativ til den konventionelle mursten: En kalkstabiliseret, ubrændt lersten fremstillet af moræneler fra en grusgrav i Hedehusene ved Roskilde.  

Stenen anvendes i det nye byggeri Lerhuset, der indgår i det bæredygtige byggeprojekt Travbyen i Billund, finansieret af Kirkbi Invest A/S.  

Ingen normer på området  

Johan Kleis fra én jord er glad for risikovillige bygherrer som Kirkbi Invest, der går forrest, når der skal findes nye veje til at sænke byggeriets klimaaftryk. Men skal de lerbaserede byggematerialer for alvor vinde indpas i byggeriet, skal der uvildige tal og fakta på bordet.  

»Der findes ingen norm for lerbaseret byggeri i Danmark,« forklarer han.  

»Men for at vi kan gøre vores produkter mere salgbare, har vi brug for dokumentation af deres egenskaber. Derfor bad vi ETA-Danmark lave en TGA, som dokumenterer, at vores lersten kan anvendes som ikke-bærende bagmur i Lerhuset.«  

Trykstyrke, U-værdi, brand  

Pia Ohrt Thomsen, seniorkonsulent i ETA-Danmark, screenede bygningsreglementet for krav og lagde en plan for de nødvendige tests, herunder bl.a. trykstyrke, U-værdi og test af stenenes brandegenskaber. Derudover er der krav til bøjningstrækstyrken omkring fugerne, forskydningsstyrken og stenenes vandabsorption, som skal eftervises, for at stenenes egenskaber er veldokumenterede. Efter at have modtaget testresultaterne kunne ETA-Danmark udstede en TGA (teknisk godkendelse til anvendelsen). På længere sigt har én jord planer om yderligere tests, der denne gang skal dokumentere lerstenens egnethed som skalmur. En TGA til det formål kræver bl.a. test af stenens evne til at modstå frost/tø.  

»Nu skal vi i gang med et stort salgsarbejde,« forklarer Johan Kleis.  

»Her vil TGA’en kunne hjælpe os til at svare på de spørgsmål om holdbarhed, vi altid får fra bygherrer og rådgivere.«  

Lang levetid mindsker klimaaftrykket  

Et byggemateriales levetid er et vigtigt aspekt, når man vurderer dets klimaaftryk. Ifølge markedschef i ETA-Danmark, Peter Glob Frandsen, er levetidsberegninger et område i vækst. I takt med at byggeriets klimaaftryk kommer stadig mere i fokus, har producenter af byggevarer brug for at kunne dokumentere deres produkters levetid. Det gør en stor forskel i den samlede beregning af bygningens CO2-aftryk, om f.eks. en tagdækning skal udskiftes en eller tre gange i bygningens levetid. På baggrund heraf, har ETA-Danmark lavet en række TGA’er for forlænget levetid for bitumen-baserede tagdækninger.  

Og netop det er baggrunden for, at Protan Danmark A/S bad ETA-Danmark udføre en TGA, som fastslår, at deres tagmembran Protan SE har en levetid på mindst 50 år. De PVC-baserede membraner er et alternativ til tagpap og ståltage, og ifølge Martin Debel fra Protan Danmark er levetid et stadigt vigtigere konkurrenceparameter.  

Feltundersøgelser og vurdering af restlevetid  

For at kunne udføre en retvisende levetidsberegning blev der sammen med eksterne eksperter lavet en feltundersøgelse, baseret på 12 sager, med i alt ca. 50.000 m² tag, som alle har eksisteret i minimum 25 år. Der blev udtaget prøver fra tagene, som efterfølgende blev testet for bl.a. trækstyrke og brudforlængelse samt fleksibilitet ved lav temperatur. På baggrund af de udførte tests blev der udarbejdet en kvalificeret vurdering af restlevetiden for tagdækningen.  

»Nu har vi fået nogle veldokumenterede fakta på bordet verificeret af en uvildig tredjepart,« fortæller Martin Debel.  

»Det betyder en kæmpe forandring for forståelsen af, hvad et tagprodukt som vores kan tilbyde.«