MK (Materialer og konstruktioner)

Baggrund

Godkendelsesordningen for materialer og konstruktioner mv. til byggeri (MK) omfatter primært de materialer og konstruktioner m.v., der ikke kan bedømmes alene på grundlag af gældende bestemmelser, som i denne forbindelse omfatter bygningsreglementet og tilhørende vejledninger, normer og standarder, som bygningsreglementerne henviser til, og forskrifter eller anvisninger, der er udarbejdet i tilknytning til bygningsreglementerne.

For materialer og konstruktioner i denne gruppe tjener godkendelserne til dokumentation af, at det godkendte produkt opfylder de funktionskrav, som er fastsat i bygningsreglementet og i de tilhørende vejledninger. I visse tilfælde er det i reglementerne foreskrevet, at der skal anvendes godkendte materialer eller konstruktioner.

Endvidere kan der udstedes godkendelser af materialer og konstruktioner, hvorom der endnu ikke findes bestemmelser, eller som de gældende bestemmelser ikke kan finde anvendelse på.

MK-godkendelserne retter sig også mod innovative byggeprodukter, som med godkendelsen kan producenterne dokumentere, at produktet er egnet til anvendelsen og at det må anvendes i overensstemmelse med det danske bygningsreglement.

MK-godkendelser kan også udstedes for CE-mærkede produkter, da CE-mærkningen ikke forholder sig til kravene i det danske bygningsreglement og tilhørende vejledningsdokumenter. MK-godkendelsen vil da tjene til dokumentation for at produktet lovligt må anvendes i henhold til lovgivningen i Danmark

Betingelser for godkendelse

Grundlaget er foreliggende godkendelsesbetingelser, standarder og prøvningsbetingelser.

ETA-Danmark bestemmer i hvert enkelt tilfælde, om godkendelse kan meddeles på grundlag af allerede foreliggende oplysninger om produktet, fx rapporter fra udenlandske prøvningsinstitutioner. I modsat fald foretages prøvning på et af ETA-Danmark anerkendt prøvningsinstitut efter de af ETA-Danmark udarbejdede prøvningsbetingelser. Prøvningsresultaterne indgår i en samlet vurdering af produktets egnethed til godkendelse.

Godkendelse kan gives for et specificeret anvendelsesområde efter ansøgerens oplysning.
 

MK godkendelsesgebyrer pr. 1/1 2012
Klasse Godkendelser Fornyelser
  3 år 2 år 1 år 2 år 1 år
1 10.900 8.500 6.250 7.700 4.600
2 15.550 12.400 10.100 10.900 8.500
3 23.350 17.050 13.950 15.550 12.400

Omregnet til Euro til kurs 7,40

Klasse Godkendelser Fornyelser
  3 år 2 år 1 år 2 år 1 år
1 1473 1149 845 1041 622
2 2101 1676 1365 1473 1149
3 3155 2304 1885 2101 1676
Gebyrerne er reguleret i forhold til nettoprisindeks for 2007 og afrundet til nærmeste 50 kr.

En fornyelse for en 3-års periode betragtes som en godkendelse for 3 år.

Fornyelser for 1 og 2 år anvendes, når det kan påregnes, at en europæisk teknisk specifikation vil træde i kraft indenfor 2 år.

Fornyelsesgebyrerne forudsætter, at der udstedes nye godkendelser med ændringer, fx. udvidelser, overdragelser eller bortfald mm.

For ændringer som skønnes uvæsentlige for godkendelsens indhold og omfang, betales som for fornyelser, dog max. 3000 kr.

Den ændrede godkendelse udstedes med den samme udløbsdato som den oprindelige.