Nationale annekser for ETA Guidelines

I samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen udvælger vi ETA Guidelines, hvor det er relevant at udarbejde nationale annekser for ETA Guidelines. Typisk vil det være på områder, hvor der er eller har været en national obligatorisk godkendelsesordning.

 

Det nationale anneks har det formål, at beskrive overfor producenter, brugere, myndigheder og andre interessenter, hvilke egenskaber, der skal fremgå i en ETA udstedt på baggrund af den relevante ETA Guideline. Desuden angiver annekset hvilket niveau de enkelte egenskaber skal have for at de opfylder det danske kravniveau.

 

Det betyder, at kun de produkter/systemer for hvilke ETA’er omfatter de egenskaber og de niveauer, som er beskrevet i annekset, kan siges at opfylde de danske krav.

 

De nationale annekser er udarbejdet af ETA-Danmark, og er tiltrådt af Erhvervs- og Byggestyrelsen.